Hovedmenu
Velkommen
Brugernavn:

Kodeord:


Husk mig

[ ]
[ ]
onsdag 02 august 2006
DM-runderne afsluttet
Jesper Johansen, onsdag 02 august 2006 - 13:53:16 // kommentar: 0

DM-turneringen i Aalborg Cardsharks er afsluttet - der mangler kun finalen. Den afholdes fredag 18. august kl. 19.00, og her får vi at se, hvem der bliver klubbens repræsentant i kval'en på Aalborg Casino. Finalebordet består af:

Jan Teilhof, Johnny Pedersen, Lars Fjorbak, Jesper Johansen, Michael Poulsen, Rene Poulsen og Troels Krog.

Der er kun 7 ved finalebordet, eftersom Jan Teilhof kvalificerede sig to gange. Alex Gotthardsen dealer finalen og tilskuere er selvfølgelig velkomne.

Derudover er der altså IKKE fredagsarrangementer længere...

Som sidenotits kan nævnes, at Johnny Hurup kvalificerede sig til EPT-finalen efter headsup mod Michel. Bees blev 3'er.


fredag 28 juli 2006
Gustne Gustav
Jesper Johansen, fredag 28 juli 2006 - 17:12:03 // kommentar: 0


I dag kom en af de største nyheder indenfor Dansk Poker nogensinde. Gus Hansen har signet sig op under Full Tilt Poker! Man må formode der ligger en del penge i aftalen - FTP er vel det mest respekterede team i verden, med store stjerner som Phil Ivey, Chris "Jesus" Ferguson og Howard Lederer i stalden. Sidstnævnte har endda udtalt om aftalen, at Gus Hansen var den sidste brik de manglede, og den eneste de ville have... Store ord, må man sige. Selv har Gus Hansen udtalt, at FTP vil begynde at lægge mere fokus på Europa, så det bliver spændende at følge hans karriere i fremtiden. Som om den ikke har været interessant ind til nu.


lørdag 22 juli 2006
To nye til DM
Jesper Johansen, lørdag 22 juli 2006 - 12:55:29 // kommentar: 0

Jesper "Leo" Johansen tog sejren i den tredje DM-runde i fredags, og er dermed den første, der har kvalificeret sig til samtlige finaleborde i Aalborg Cardsharks turneringer i år. Tre mere kan dog nå den bedrift, men der er kun een chance tilbage for det.

Den anden finalist blev Michael Poulsen, der igen-igen måtte bøje sig for Leo.

"Principielt var det ikke godt spil, der gav mig sejren - jeg fik bare kortene hele aftenen, og var ufattelig heldig i heads-up, på trods af jeg ser det som min stærkeste side, for var ved at tabe den aller-første hånd, hvor jeg var langt bagud med A3 mod AK... ramte 3'eren på riveren, og så kunne jeg relativt enkelt køre den hjem derfra. Igennem aftenen havde jeg vel 10-11 pocket-pairs, hvoraf det 3 gange var esserne. Tabte kun med det ene par, par 7. "

Finalen afholdes fredag 18. august. Den er flyttet en uge frem, da hverken Jan Teilhof eller Johnny kunne fredag 11. Da Jesper Johansen var sat på som dealer og TD'er, men nu har kvalificeret sig, så mangler vi en ny... eventuelle interesserede kan skrive en besked i forum.


onsdag 19 juli 2006
Chips og bordtoppe fredag.
Jesper Johansen, onsdag 19 juli 2006 - 21:53:02 // kommentar: 0


Nu skulle det være sikkert! Fredag afhenter Jesper Johansen nye chips og bordtoppe til Aalborg Cardsharks, hos Pokershop. Dermed kan vi tilbyde nogle fremragende forhold i fremtiden. Så meld dig til turneringen fredag aften, og vær med til at indvie grejet.


mandag 17 juli 2006
Info fra bestyrelsen
Jesper Johansen, mandag 17 juli 2006 - 00:18:18 // kommentar: 0

Fredag 14. juli var der igen bestyrelsesmøde. Her et kort rids af de vigtigste punkter.

Det blev besluttet at købe bordtoppe og chips hos vores sponsor, Pokershop, som gerne skulle være her inden for et par uger. Vi beklager det har trukket ud så længe, men vi har forsøgt at få det 100% sponsoreret, så det ikke gik ud over budgettet og de øvrige priser. Vi tror dog på budgettet for året alligevel vil holde.

Vi har skrottet Bet&Game som sponsor, da de har holdt os hen for længe, og vi gerne vil have noget mere til at ske hurtigere på den front, hvorfor vi håber at kunne præsentere noget nyt snarest.

DM-finalen afholdes fredag 11. august kl. 19.00. Alle spillere starter med 5000 i chips. Jesper Johansen er TD og dealer.

Der bliver lavet tøj med klubbens logo, t-shirts og caps. Du kan allerede nu forudbestille din i forummet - husk at skriv størrelse. Vi kender endnu ikke den helt præcise pris, men det er ikke noget vi vil sætte et kæmpeoverskud af til klubben på, så derfor helt rimeligt - givetvis 150 kr, eller i det område. Vi regner med at have det klar om en lille måneds tid.

I det hele taget vil vi opfordre alle medlemmer til at bruge forummet noget mere, komme med forslag og åbne diskussioner om, hvordan vi kan forbedre klubben.


Teilhof, Teilhof, Teilhof!
Jesper Johansen, mandag 17 juli 2006 - 00:03:19 // kommentar: 0


Om kort tid tager Jan Teilhof til Las Vegas, og han har varmet grundigt op. I denne weekend tog han sejrene i både DM-runden, og i EPT-runden. Han er for længst kvalificeret til begge finaler. Han har nu en chiplead på 400.000 i EPT-touren, og har slået en finalist ud ved DM-finalebordet (der afholdes fredag 11. august) på forhånd. En utrolig stærk sæson, som vi er spændte på kan holde til mål.

"Jeg skulle egentlig ikke havde spillet fredag, men da jeg havde glemt, jeg stod som Tournament Director, måtte jeg afsted. Det resulterede i en 1st plads, så det kan man kalde held i uheld. Lørdagen gik derimod skidt, og jeg var lowstacked det meste af vejen, ligesom Mia. Vi endte dog med at komme igen. og sad heads up til sidst. Det var en lige finale hvor chipsene røg lidt frem og tilbage en halv times tid, og så endte jeg med at trække det længeste strå og rendte med førstepladsen."

Fredag bød også på mange nye medlemmer, så vi håber da på en masse deltagere i vores turneringern, nu VM i fodbold er afsluttet.


Gå til side  1 2 3 ... 48 [49] 50 51 52 53